Kan Wi-Fi erstatte dine kabler? Få svaret her


Publiceret d. 2. februar 2012 kl. 12.01

Drømmen om den trådløse arbejdsplads, hvor kablerne er sendt på pension, og medarbejdere og maskiner frit kan flyttes rundt i kontorlandskaberne, kan hurtigt krakelere og ende som lidt af et mareridt.

Det mener Torben Rune, direktør i Netplan, der rådgiver om både trådløse og kablede netværksløsinger.

"Der er mange virksomheder, der snildt kan klare sig med et Wi-Fi-net som det eneste, men der er også - og måske endda flere - som slet ikke kan klare sig med et Wi-Fi-net som det eneste," siger han.

Så sent som i denne uge siger en Gartner-analytiker ellers til Computerworld Norge, at kablet nu bør være alternativet til Wi-Fi - ikke omvendt.

I sidste uge konkluderede en rapport fra analysefirmaet In-Stat, at Wi-Fi nu ændrer sig fra udelukkende at handle om at få indhold fra et netværk til en enhed til at dele indhold mellem enheder, efterhånden som Wi-Fi går fra at være en netværks-centreret teknologistandard til en, der muliggør peer-to-peer.

Her kan ren Wi-Fi give problemer
Alt sammen er for så vidt rigtigt nok, forklarer Torben Rune, der ser mange positive ting i WiFi-netværk. Problemet er, at det i mange virksomheder kan give problemer at skrotte kablerne til fordel for et Wi-Fi-netværk.

"Det handler ikke bare om, hvad virksomheden laver, men i høj grad også om, hvad det er for noget udstyr man har. Bruger man scannere, farveprintere og højopløsnings-grafik og sådan noget, så kan man simpelthen ikke nøjes med et Wi-Fi-net. Der er ikke kapacitet nok."

"Det viser sig simpelthen på svartiderne. Den tid, det tager at printe et højopløseligt grafik-billede, stiger og bliver måske fem eller 10 gange langsommere, end hvis du havde et kabel."
 


Fortsættes ...
« forrige
1 2
»


Mest læste artikler

Hvor godt kender du Gmail? Her er seks snedige tip, som du måske har overset.
En 33-årig mand har hacket sig til nøgenbilleder af Scarlett Johansson og Christina Aguilera. Men kan det også gå ud over dine hemmelige mails?
Sol og sommer er på vej, men hvilken smartphone klarer sig mon bedst under åben himmel?
Se her, hvordan du kan få overblik over, hvor meget data din mobil bruger.

Seneste fra Computerworld

Partnerlinks