Mercedes er klar med top-latterlig Facebook-integration


Publiceret d. 11. januar 2012 kl. 11.55


Mercedes SL
Facebook-integrationen er måske latterlig, men der er heldigvis mange andre gode grunde til at købe en Mercedes SL. Se bare på disse billeder.
Mercedes SL
Du kan facebooke via skærmen i midten.
Sociale medier har været en af de største diller de seneste år, og der er i dag næsten ingen grænser for, hvilke produkter der har fået Facebook-integration.

Du kan ikke logge på Spotify, uden at dine Facebook-venner kan se, hvad du lytter til, og du skal naturligvis også kunne gå på Facebook via dit fjernsyn, mener mange tv-producenter.

Men bedst som vi troede, at grænsen var nået for overflødig og ligegyldig brug af Facebook, så bliver det toppet af Mercedes, der nu går skridtet videre og smider Facebook-integrationen i sine store direktør-slæder.

Det er den store sportsvogn Mercedes SL, der bliver lanceret i 2013, som ifølge nyhedsbureauet Reuters bliver udstyret med et multimedia-system med Facebook-integration.

Mercedes: Ingen sikkerhedsrisiko
Mercedes-Benz vil løfte sløret for Facebook-integrationen på den store gadget-messe CES, der løber af stablen i Las Vegas i disse dage, og ifølge Reuters afviser Mercedes' produkt-chef Robert Policano, at Facebook-brug under kørslen vil udgøre en sikkerhedsrisiko.

Han mener ikke, at det vil være mere distraherende end at lytte til radio eller bruge gps-navigation under kørslen.

Det skyldes blandt andet, at det ikke vil være muligt at forfatte nye status-beskeder under kørslen, men i stedet skal brugeren vælge mellem en lang række standard-beskeder, som føreren kan indtaste, før han eller hun drejer nøglen og trykker speederen i bund.

Bilisten kan poste standard-beskederne på Facebook ved et par hurtige tryk på skærmen eller ved at dreje på en knap.
 


Fortsættes ...
« forrige
1 2
»


Mest læste artikler

Hvor godt kender du Gmail? Her er seks snedige tip, som du måske har overset.
En 33-årig mand har hacket sig til nøgenbilleder af Scarlett Johansson og Christina Aguilera. Men kan det også gå ud over dine hemmelige mails?
Sol og sommer er på vej, men hvilken smartphone klarer sig mon bedst under åben himmel?
Se her, hvordan du kan få overblik over, hvor meget data din mobil bruger.

Seneste fra Computerworld

Partnerlinks