Nej Google, ham her gider jeg ikke have på min chat-liste.

Undgå at din Gmail-chat bliver fyldt med fjolser


Publiceret d. 2. januar 2012 kl. 12.01

Du har måske prøvet det.

Der er kommet en ny mail, og du logger ind på Gmail eller din mail-adresse hos Google Apps for at læse den.

Men pludselig kan du se flere forretningsforbindelser, kolleger og kunder, som er online på den indbyggede Google-chat-liste, og du må skynde dig at gå offline for at undgå, at det begynder at vælte ind med beskeder.

Chat - eller instant messaging som det også kaldes - kan være en behagelig og hurtig kommunikationsform. Men ville det ikke være rart, hvis de folk, der er på din chat-liste hos Google, kun er folk, som du selv har tilføjet og rent faktisk ønsker at kommunikere med?

Problemet er nemlig, at alle folk, som du ofte kommunikerer med, automatisk kan blive tilføjet til chat-listen på din Gmail. Også selv om du ikke selv har godtkendt dem.

Det kan du dog ændre på.

Ændring i mail-indstillinger
Det gør du ved at logge ind på din Gmail, hvor du skal klikke på tandhjulet i højre hjørne. Her vælger du punktet "mail-indstillinger" og går ind under fanen "chat".

Scroll ned til punktet "Tilføj automatisk foreslåede kontaktpersoner" og vælg:

"Giv kun personer, som jeg udtrykkeligt har godkendt, tilladelse til at chatte med mig og se, om jeg er online."
Google chatliste
Rediger din chatliste
Men du kan også redigere din chatliste selv og blot fjerne de enkeltpersoner, som du ikke ønsker skal være på den.

Det gør du ved at holde muse-markøren over deres navn og klikke på punktet "flere". 

Her kan du vælge helt at blokere vedkommende, hvis du ikke ønsker, at personen skal kunne kontakte dig og se, når du er online.

Men du kan også vælge at klikke på punktet "vis aldrig," hvis du blot vil fjerne personen fra din egen liste, så der i stedet bliver plads til andre personer, som du hellere vil kommunikere med. 

Ønsker du derimod, at personen altid skal være synlig på chatlisten, vælger du "vis altid."

Læs også:
Otte tricks der gør din Gmail meget federe

Mest læste artikler

Hvor godt kender du Gmail? Her er seks snedige tip, som du måske har overset.
En 33-årig mand har hacket sig til nøgenbilleder af Scarlett Johansson og Christina Aguilera. Men kan det også gå ud over dine hemmelige mails?
Sol og sommer er på vej, men hvilken smartphone klarer sig mon bedst under åben himmel?
Se her, hvordan du kan få overblik over, hvor meget data din mobil bruger.

Seneste fra Computerworld

Partnerlinks