Efter nytår kan du få gratis gps-navigation på din telefon


Publiceret d. 16. december 2011 kl. 09.56

Android-brugere har længe kunnet glæde sig over at have gratis navigation via Google Maps.

Men nu kan der være gratis navigation på vej til alle smartphone-ejere.

Det er virksomheden TeleNav, der blandt andet laver navigationssoftware til bilproducenten Ford og udvikler navigations-apps til smartphones, der nu har annonceret, at virksomheden i starten 2012 er klar med gratis gps-navigation.

En nyhed, der især vækker glæde hos alle os, der ikke er klar til at bruge flere hundrede kroner på en gps-løsning, fordi vi klarer os fint uden gps-navigation til daglig, men alligevel har prøvet at stå enkelte gange og mangle det desperat.

Eksempelvis hvis vi en sjælden gang skal til møde på en obskur adresse i en fremmed by eller er sent på den og ikke har tid til at køre forkert.

Virker med alle smartphones
Navigations-programmet fra TeleNav kan afvikles direkte i en internetbrowser, uden at du behøver købe en app. Det skyldes, at programmet er udviklet i kodesproget html5, som gør det muligt at lave avancerede programmer, der kan afvikles i en browser.

Det betyder også, at navigationen virker på så godt som alle nyere smartphones, tablets og computere - uanset om de bruger Android, iPhone eller Windows Phone

Ud over at være gratis udmærker den kommende tjeneste fra TeleNav sig også ved, at der er tale om ægte navigation, hvor en stemme guider dig fra hjørne til hjørne. Akkurat som du kender det fra de mere bekostelige gps-systemer.

Desuden vil TeleNav også tilbyde navigations-tjenesten til app-udviklere, der gratis kan indbygge den i deres egne apps.

Eksempelvis kan man forestille sig, at en virksomhed, der har sin egen app til iPhone eller Android, vil indbygge TeleNavs-løsning i deres app, så kunder og andre besøgende let kan blive guidet direkte til virksomhedens hovedør.

Læs også:
Sådan undgår du at komme for sent til dine møder

Mest læste artikler

Hvor godt kender du Gmail? Her er seks snedige tip, som du måske har overset.
En 33-årig mand har hacket sig til nøgenbilleder af Scarlett Johansson og Christina Aguilera. Men kan det også gå ud over dine hemmelige mails?
Sol og sommer er på vej, men hvilken smartphone klarer sig mon bedst under åben himmel?
Se her, hvordan du kan få overblik over, hvor meget data din mobil bruger.

Seneste fra Computerworld

Partnerlinks