Når du står og skal på forretningsrejse, kan det nogle gange være svært at huske det hele.
Derfor har vi lavet en liste over en række af de ting, som vi vil have med, når vi hopper om bord på det næste fly.
Fælles for dem alle er, at de meget gerne skulle give en lettere, mere behagelig og produktiv rejse.
Derfor har vi lavet en liste over en række af de ting, som vi vil have med, når vi hopper om bord på det næste fly.
Fælles for dem alle er, at de meget gerne skulle give en lettere, mere behagelig og produktiv rejse.
Medbring en ebogslæser
En flyvetur kan blive lang uden læsestof, men papirbøger fylder meget i bagagen. Specielt hvis du har brug for at læse mere end én bog.
Derfor kan løsningen være at medbringe en e-bogslæser eller en tablet.
En iPad er en glimrende ebogslæser, men en Kindle ebogslæser fra Amazon fylder mindre i bagagen, bruger betydeligt mindre batteri og koster kun 975 kroner (111 pund).
Ganske vist har en iPad flere multimediefunktioner og er genial til at afspille film og surfe på nettet med. Men det kan en bærbar computer også, og hvis du alligevel har tænkt dig at medbringe en computer på rejsen, kan en ebogslæser vise sig at være det mest praktiske supplement.
Men en iPad er en super-fed rejsemakker, og hvis du vil spare rigtig meget plads, kan du overveje at lade din iPad erstatte din bærbare computer. Du vil kunne spare meget plads, og hvis du savner et tastatur, kan du medbringe Apples lille og praktiske bluetooth tastatur. Selv med et tastatur i tasken vil din iPad fylde væsentligt mindre end de fleste bærbare.
Støjdæmpende høretelefoner er et must
Flyets høje monotone lyd kombineret med snakkende medpassagerer, grædende børn og stewardesser med buldrende vogne er ikke en god cocktail, hvis du gerne vil kunne stige udhvilet af flyet.
Derfor er et par solide høretelefoner et must, hvis du vil slappe af på flyveturen. Og den ultimative løsning er et par med noise cancelling-funktion, der elektronisk holder lyden ude.
Går du en tur ned af midtergangen under din flyvetur, vil du sandsynligvis opdage, at Boses Quietcomfort-serie ser ud til være favoritten blandt de fleste flyrejsende. Men du kan også tage et kig på et eksempelvis et par Sennheiser PXC 450 eller de lidt billigere Audio-Technica ATC-ANC1.
Desværre er noise cancelling-høretelefoner langt fra billige. I Danmark koster et par Bose Quietcomfort 15 2.600 kroner, mens Seinheiser-ørebøfferne er i samme prisklasse. Høretelefonerne fra Audio-Technica kan du dog finde til omkring 1.000 kroner.
Skal du på forretningsrejse til USA, kan det godt betale sig at vente med at købe høretelefonerne, til du kommer derover. Her kan du købe et par Bose Quietcomfort 15 til 300 dollar, hvilket svarer til omkring 1600 kroner med den aktuelle dollarkurs.

Indholdsfortegnelse:
Fortsættes ...
