Test: Microsofts Office 365 versus Googles Apps


Publiceret d. 30. juni 2011 kl. 10.01

Microsoft trådte med lanceringen af Office 365 tirsdag for alvor ind på den cloud-scene, hvor Googles Apps-løsning hidtil har stået i rampelyset.

Mens Googles løsning er rent cloud-baseret, er det med Microsofts Office 365 meningen, at cloud-elementerne skal integreres med den traditionelle Office-pakke, som installeres lokalt.

Alligevel giver det god mening at sammenligne de to virksomheders løsninger, fordi mange virksomheder i den kommende tid vil skulle vælge imellem netop de to.

De kan løsningerne
Office 365 fra Microsoft indeholder cloud-versionerne af Office, SharePoint, Exchange og Lync - samt altså selve Office-pakken, der installeres lokalt.

Google Apps indeholder tilsvarende søgeselskabets bud på en online-kontorpakke, Dokumenter, og Gmail for Business, der også indeholder unified communications-løsninger.

Mens der både er forskelle og ligheder imellem de to løsninger, er de begge et udtryk for cloud-tankegangen, hvor man ikke længere selv hoster og driver servere, og hvor man betaler per bruger per måned.

Vores kolleger på det amerikanske Infoworld bringer en større test af de to løsninger.



I konklusionen skriver Infoworld blandt andet, at Microsoft har prissat Office 365 på en måde, så det ikke er voldsomt dyrt, hvis du alligevel står og skal opgradere til det traditionelle Office 2010.

"For de virksomheder, der søger fordelene ved skyen uden dramatiske forandringer, er Office 365 det oplagte valg."

"For virksomheder, der er villige til at forlade velkendte funktioner og teknologier til fordel for meget mindre omkostninger og administrativt arbejde, har Google en løsning klar," lyder det i Infoworld-testen.

Hvad er dit behov
Selv om Microsofts Office 365 samlet set klarer sig bedst i testen, kræver det en grundig behovsanalyse, før man kan kåre en vinder for en specifik virksomhed.

Ikke desto mindre giver Infoworld-testen et rigtig godt overblik over de fordele og ulemper, der er ved de to selskabers cloud-løsninger.  

Markedet for kontorpakker, mail-løsninger og samarbejdssystemer er, som Infoworld skriver, under voldsom forandring.

"Uanset om din virksomhed vælger at satse på Office 365, Google Apps eller en hostet service-leverandør - selv hvis I beholder alle jeres servere in-house eller beslutter, at I slet ikke har brug for servere - er der mange flere valgmuligheder i dag, end der var for en måned siden. Skyen kalder."

Læs også:

Nu er Microsoft klar til at slås med Google Docs

Mest læste artikler

Hvor godt kender du Gmail? Her er seks snedige tip, som du måske har overset.
En 33-årig mand har hacket sig til nøgenbilleder af Scarlett Johansson og Christina Aguilera. Men kan det også gå ud over dine hemmelige mails?
Sol og sommer er på vej, men hvilken smartphone klarer sig mon bedst under åben himmel?
Se her, hvordan du kan få overblik over, hvor meget data din mobil bruger.

Seneste fra Computerworld

Partnerlinks