Test: Fremragende server til små firmaer


Af Keith Schultz
Publiceret d. 22. marts 2011 kl. 12.22

Mange små virksomheder benytter Microsofts Small Business Server (SBS) til at komme i gang med deres første server og netværk. SBS blev lanceret tilbage i 1997 under navnet BackOffice Small Business Server 4.0, er siden modnet og nu blevet en integreret platform, der består af de vigtigste services, enhver lille virksomhed har brug for: Fil- og print-funktioner, e-mail, deling af kalender og kontakter samt dokumentsamarbejde.

Ud over at der er en begrænsning af antallet af samtidige brugere, så tilbyder SBS en komplet kernefunktionalitet og leverer således funktioner i enterprise-kvalitet til en pris, hvor næsten alle små virksomheder kan være med.

Den nyeste version, Windows SBS 2011, er tilgængelig i to udgaver: Essentials og Standard.

SBS 2011 Standard inkluderer Windows Server 2008 R2, Exchange 2010 SP1, SharePoint Foundation 2010 og SQL Server 2008 R2 Express og understøtter op til 75 brugere. Alle kernetjenesterne - fil og print, e-mail, samarbejde og fjernadgang - kører på en enkelt server, men kan udvides til yderligere fysiske eller virtuelle servere med Premium Add-on Kit, som består af Microsoft SQL Server 2008 R2 og Hyper-V R2.

SBS 2011 Essentials er målrettet meget små virksomheder med højst 25 medarbejdere. Essentials leverer en fil- og print-platform til lokale applikationer og integrerer med cloud-baseret software til e-mail og samarbejde.

Til forskel fra SBS 2011 Standard medfølger der til Essentials ikke nogen kopi af Exchange eller SharePoint Foundation på den lokale server. Al e-mail og samarbejde håndteres i skyen via services såsom Microsofts Office 365. Den fysiske server kører en komplet udgave af Windows Server 2008 R2 og håndterer bruger-autentifikation og serveradministrationen. 

Microsoft vil levere et integreret modul til den hostede service Office 365 til håndtering af single sign-on og bruger-provisionering fra Essentials' serverkontrolpanel. Ved hjælp af yderligere såkaldte Cloud Integration Modules kan administratorer oprette profiler til stort set enhver anden hosting-leverandør heriblandt Rackspace og Google.
 
Selv om målgruppen er meget små netværk, inkluderer Essentials adskillige services i enterprise-klassen. For eksempel er der et indbygget system til backup, der dækker både netværksklienterne og serveren. Faktisk er Essentials' funktion til backup af klienterne unik for denne udgave, mens server-backup også findes i Standard-udgaven. Ligesom i Standard muliggør Essentials også fjernadgang til netværket, så man via en browser kan tilgå filer og applikationer.
 


Fortsættes ...
« forrige
1 2 3
»


Mest læste artikler

Hvor godt kender du Gmail? Her er seks snedige tip, som du måske har overset.
En 33-årig mand har hacket sig til nøgenbilleder af Scarlett Johansson og Christina Aguilera. Men kan det også gå ud over dine hemmelige mails?
Sol og sommer er på vej, men hvilken smartphone klarer sig mon bedst under åben himmel?
Se her, hvordan du kan få overblik over, hvor meget data din mobil bruger.

Seneste fra Computerworld

Partnerlinks